Program 3. online session

Kære alle,

Her er program for tredje kursusgang i vores fælles community. Sidste gang arbejdede I alle med forberedelse af jeres små eksperimenter, som I om muligt skal afprøve inden næste kursusgang. Eksperimenter og erfaringer, som vi glæder os til at høre om, når vi mødes igen på tirsdag.

Denne gang har vi derfor forsøgt at lave et program, hvor I får mulighed for at videndele, videreudvikle og give feedback på jeres eksperimenter i og på tværs af communityteams. Programmet indeholder selvfølgelig også leg samt alvor i form af et oplæg med proces om Mitchel Resnicks 4 Pér. Inden dagen er om, skulle I
gerne have været rundt i mange mulige afkroge i projektet, og være i god proces i forhold til nye eksperimenter og læringer i projektet. HVIS I ikke når at prøve noget af, fortvivl ej, så arbejder vi ud fra der, hvor I er lige nu.

Program
14.00 – 14.15 Velkomst og siden sidst
14.15 – 14.45 Præsentation og feedback i Community Teams
14.45 – 15.00 Præsentation og feedback PÅ TVÆRS AF Community Teams
15.00 – 15.20 Oplæg om ”de fire P’er Nu med leg
15.20 – 15-45 Opsamling i eget communityteam
15.45 – 16.00 Fælles runde og fremkig til næste gang

Alle onlinemøder foregår på dette Zoomlink, og vi anbefaler, at alle sidder ved egen computer med eget headset. Husk at tjekke lyd og mikrofon inden mødet:

https://kpdk.zoom.us/j/65475957958?pwd=ODYrWmdjNCs1dFdlcWtUamJoUGE3dz09

I må inden tirsdag gerne læse Karins opslag i diskussionsforummet ”Hvad skal vi lave, når teknikken driller?” og tænke over om I har idéer til nogle gode mini-aktiviteter, som I vil dele med os andre.

Når vi mødes på tirsdag, vil vi også gerne bede jer om at have et billede af noget, som I er passionerede omkring, klar på jeres computer. Vi skal lave en lille leg;-)

At være i netværk er også at give, så del endelig gode ideer, inspirationslink mm inde på vores fælles community.

Vi ser frem til endnu en god kursusdag med jer alle!
Kursusteamet