[Nick Hougaard]

DTK-værktøjssæt 2 – praksis 5

I praksis 5 er læreren i gang mad at ændre sin prsksis, så den understøtter den ændrede elevadfærd fra værktøjssæt 1. Fokus ligger på i denne praksis å hvordan du besvarer spørgsmål. Der findes 3 typer af spørgsmål, hvoraf 2 er stop-tænknings-spørgsmål:

1. Nærheds-spørgsmål

2. Stop-tænknings-spørgsmål

3. Bliv-ved-med-at-tænke-spørgsmål

De to første typer skal besvares på en betemt måde, så elevens tænkning ikke stoppes. Type 1 opstår, når læreren nærmer sig en gruppe og kunne være noget ala: Skal vi bare fortsætte med næste opgave? Er det ikke den rigtige opgave vi er i gang med? osv. typisk afledlingsmanøvre, fordi gruppen enten laver noget andet end det de skal eller er for usikre til selv at prøve sig frem. Type 2 er den slags spørgsmål, der afkræver lærerens godkendelse, så gruppen slipper for selv at tænke og lyder fx sådan her: Er denne løsning rigtig? Kan du ikke bare fortælle os hvordan vi skal gøre? Har vi alle løsninger med? osv. Begge typer skal besvares på en bestemt måde, så elevernes tænkning ikke stopper. Lad dog i første omgang være med at spørge ind til hvad grupperne arbejde med, men gå rundt og lyt -vær stille som lærer.

Liste er gode råd til besvarelse af de 2 typer stop-tænkning spørgsmål:

1. Er det ikke interesant?

2. Gælder det altid?

3. Hvorfor tror du det er sådan?

4. Giver det mening?

5. Hvorfor prøver du ikke med noget andet?

Eller slet og ret smil og smut manøvren, der kan udvides med ros-berolig-smil-smut. fx: Det har jeg tillid til at I selv kan vurdere i jeres gruppe. I alle tilfælde skal læreren sørge for at vende sig og gå omgående efter den respons læreren har givet, ellers kan der opstå højrisisko for at havne i en byge af stop-tænkning-spørgsmål.

Den sidste type spørgsmål der således ud og kan besvares på en måde, som minder om det vi er vandt til som lærere.

Elev: Er det næste opgave der står ovre på denne tavle? Lærer: Ja og næste gang snupper i den bare uden at spørge.

Elev: Hvis vi må bruge tallene fra 1-10 til at lave regneudtryk, må vi så også sætte talene samme fx 2 og 5 til tallet 25. Lærer: Nej I må ikke sammensætte tallene.

Også denne praksis handler altså om en del af undervisningen, der skal enten hjælpe elever i tænkning eller lade dem blive i tænkning.