[Nick Hougaard]

DTK-værktøjssæt 2 – praksis 7

Denne praksis handler om lektier. Eller rettere sagt, så handler det om at hvis eleverne skal arbejde selvstændigt og individuelt med tænkning i matematik, så skal det tilgåes på en bestemt måde. for at afdække måden, så skal læreren holde sig for øje at målet med opgaverne er at give eleverne mulighed for at vise ansvar. Det ansvar der blev udleveret til eleveren i første værktøjssæt, bliver her udbygget og understøttet i denne praksis. Opgaverne kan kaldes undersøg-din-forståelse-opgaver og skal gives på denne måde.

1. Udlever opgaverne til eleverne sammen med facit (strukturerrede sekvenser)

2. Lektionen efter udleveres et løsningsforslag til eleverne (Her kan læren screencast med fordel)

Disse 2 trin handler om at give eleven muligheden for at løse opgaven selvstændigt og frivilligt og derved får mulighed for at afprøve om de opgaver der kunne løses i grupperne også kan løses selvstændigt. Opgaverne kan der sættes tid af til på klassen, det kan være helt henlagt til udenfor skoletiden eller en kombination. Læreren kan på intet tidspunkt tjekke opgaverne, når de er løst eller følge op på dem, heller ikke i klassen i fx plenum eller sætte eleveren til at se hinandens opgaver igennem. Grunden til det er at det skal være et trygt rum for eleven at løse opgaver selvstændigt. Det bliver til et trygt rum for eleven, når læreren ikke retter eller ser opgaveren igen. Eleven kan undervejs opsøge hjælp ved lærere½n, klassekammerater eller andre voksne på egen hånd og der må de selvfølgelig gerne få hjælp. Udover at eleven nu får det trygge rum til at undersøge egen forståelse, så vil der også kun være en grund til at opgavne løses, nemlig elevens egen motivation.

Dog kan læreren godt tage en metasnak med eleveren om fx hvilke opgaver de mener er vigtigst for alle at løse uden at spørge ind til hvem der har løst opgaverne. Iøvrigt også en snak om at det giver god mening at løse opgaverne, da lignende opgaver vil være i evalueringen af emnet.