Byg et multimodalt eventyr-mash-up på engelsk eller tysk

Om forløbet

I dette forløb skal eleverne arbejde med eventyr i henholdsvist engelsk eller tysk på en eksperimenterende og legende måde gennem arbejdet med eventyr som mash-ups.

Efter forskellige eksperimenterende aktiviteter med genrekendskab, formfokus som ordforråd, grammatiske strukturer m.m. arbejder eleverne med mash-ups, hvor eleverne, med udgangspunkt i 3 kendte eventyr, skaber et helt nyt eventyr.

Forløbet er bygget op om en fælles bog i Book Creator, hvor eleverne er multimodalt skabende ved at eksempelvis anvende artefakter eller små simple animationer og lyd, som del af deres produktion.

Intention

Forløbet sætter fokus på, hvorledes artefakters brug i sprogundervisningen kan facilitere og støtte bedre sprogtilegnelse for alle elever.

Der arbejdes med elevernes kreativitet og sprogproduktion gennem et task-baseret forløb, hvor eleverne skal lave mash-up eventyr.

Mash-up eventyrerne bygges i Lego eller med andre byggematerialer, der tages billeder undervejs som uploades i BookCreator ,og fortællingerne fremstår afslutningvist multimodale med lyd, skrift og billeder.

Undervejs i forløbet arbejdes med evaluering og feedback.

Ressourcer

  • Anslag: video 
  • Vejledningsvideoer til lærere og elever til anvendelse af digitale ressourcer i forløbet 
  • Film til forforståelse til
    både tysk og engelsk  
  • BookCreator- skabelon målrettet eleverne 
  • Quizlet til både tysk og engelsk  
  • Ressourcer til arbejdet med eventyr: 
  • Chatterpix 
  • Lærervejledning med uddybet forløbsbeskrivelse med videoer i Bookcreator