Under skolernes nedlukningsperiode i foråret 2020 har vi kortlagt, hvilke kuraterede streambare materialer, der har været udbudt og udlånt fra mitCFU. Herunder kan du dykke ned i en beskrivelse af udvalgte materialer, og endvidere er der link direkte til materialet på mitCFU, hvor du blot skal logge på med dit UNI-login for at kunne låne materialerne til din undervisning. Det kræver UNI-login at få adgang til materialerne.
Vi tager vores dataansvar alvorligt og sikrer lovlig og transparent databehandling.
Please confirm you want to block this member.
You will no longer be able to:
Please note: This action will also remove this member from your connections and send a report to the site admin. Please allow a few minutes for this process to complete.
Der findes fem små film om Smilla på både dansk og svensk. I filmene følger vi den opfindsomme pige Smilla, som eleverne vil have nemt ved at identificere sig med. Filmene er korte og lette at gå til og de indeholder mange muligheder for at arbejde på forskellige måder med dansk eller dansk som andetsprog i indskolingen.
Til filmene er en pædagogisk vejledning, der lægger op til at eleverne skal leve sig ind i filmenes univers gennem lege.
De skal arbejde med mundtlighed gennem livedubbing og forholde sig til kameravinkler gennem kropslige aktiviteter. Derudover kan de arbejde undersøgende med nabosproget svensk, ved at inddrage den svenske version af tv-udsendelserne.
Hunden Mester, der har det med at bestemme alting, flytter ind hos den noget modvillige forfatter, og medens de småskændes om dit og dat, fortæller forfatteren ti dyrehistorier. Til e-bogen findes en vejledning, der giver et overblik over det pædagogiske overlay til e-bogen “Min lille hund Mester og andre dyr. Det pædagogiske overlay kan bookes sammen med e-bogen.
Overlayet indeholder ressourcer til at arbejde med bogen på to måder:
1. Der sættes fokus på sproget i starten af bogen. Gennem opgaver, refleksioner og samtale hjælpes eleverne med at få øje på, hvilke sproglige valg Mester træffer og hvilken betydning, det har for bogen.
2. Bogen indeholder ti små historier, som hunden Mester får fortalt af manden. Eleverne skal i makkerpar eller mindre grupper læse historierne og fremlægge for hinanden.
Underholdende højtlæsningsbog til indskolingen og som selvstændig læsning for de dygtigste læsere fra 2. klasse. Bogen kan f.eks. indgå i et forfatterskabsforløb om Ole Lund Kirkegaard, hvor andre bøger af samme forfatter kan inddrages, herunder Hodja fra Pjort, Lille Virgil, Gummi Tarzan, Albert og Orla Frøsnapper. Nogle af lærebogssystemerne og fagportalerne har også udarbejdet undervisningsforløb til ovennævnte titler. Derudover er det muligt at streame filmatisering af flere af værkerne.
Selve vejledningen til denne e-bog giver et overblik over overlayet til e-bogen “Otto er et næsehorn” af Ole Lund Kirkegaard. Det pædagogiske overlay kan bookes sammen med e-bogen.
I arbejdet med “Otto er et næsehorn” fokuseres i vejledningen og overlayet både på udvikling af elevernes fortolkningskompetence og fremstillingskompetence. Der lægges op til arbejdet med sproglige opgaver inden for meddigtning, lydord, ordsprog, personskildring, komposition og genre. Derudover vil det være oplagt at introducere eleverne for tegne- og skriveaktiviteter med fokus på Ole Lund Kirkegaards naivistisk tegnede børneunivers.
Muzzy Club er et digitalt webbaseret læringsværktøj til at lære sprog, herunder engelsk, tysk, fransk, spansk, italiensk og kinesisk. Materialet består af film, filmklip, sange, interaktive læringsspil og masser af mundtligt og skriftligt arbejdsmateriale.
Muzzy Club foregår i et hyggeligt eventyrunivers, og som med pædagogiske, sjove og engagerende øvelser introducerer elever til at lytte, tale og forstå mange forskellige sprog.
Materialet rummer gode muligheder for interaktivitet og med udgangspunkt i et eventyrunivers kan eleverne arbejde med sproget på en engagerende og legende måde. Den kreative del kunne udbygges ved at lade eleverne producere deres egne digitale sproguniverser – fx. gennem produktion af animationsfilm, videoklip og lydmontager / podcast.
I ‘Rødhætte og Mohammed’ af Manu Sereen, møder vi et eventyr i forklædning. Et eventyr der er bygget op omkring Mohammed, der kommenterer og interagerer med eventyret.
Lån e-bogen til dine elever og giv dem en god og sjov læseoplevelse, ved at lade dem læse og lytte til bogen, der er indtalt af forfatteren.
Vejledningen giver et overblik over det pædagogiske overlay til e-bogen ”Rødhætte og Mohammed”. Det pædagogiske overlay kan bookes sammen med e-bogen. Overlayet indeholder ressourcer til at arbejde med bogen.
Det pædagogiske overlay har to fokuspunkter: eventyret og rollen som tilhører og brug af slang. Når eleverne i makkerpar har læst og arbejdet med bogens fokuspunkter, ville det være oplagt følge op med en kreativ skriveproces, hvor de med udgangspunkt i fokuspunkterne, selv trådte ind som aktive tilhørere, og gav udtryk for deres reaktioner
Billedbog med digte, der snor sig over siderne som røde cirkler. Cirkeldigte har ingen begyndelse og ingen ende, men kan læses højt i det uendelige. Tankevækkende og sjove digte, hvor den runde form og indholdet understøtter hinanden på fineste vis. Digtene kan inddrages i danskundervisningen på alle trin, men vejledningen og opgaverne i overlayet er målrettet mellemtrinnet. Der er fokus på de enkelte modaliteters betydning (digt, illustration, oplæsning) og deres multimodale samspil. I overlayet er der sat links ind til forfatterens musikalske oplæsninger af digtene.
I forlængelse af arbejdet med “Cirklen og andre cirkeldigte” lægges der op til at eleverne laver deres egne cirkeldigte. Man kan lade dem skrive deres cirkeldigte i hånden på paptallerkener. Man kan lave et fagligt loop omkring håndskrivning. De kan også dekorere tallerkenerne fint. Sæt dem til sidst op på en opslagstavle med en tegnestift, så de kan dreje rundt.
Man kan også lave dem digitalt på fx en ipad/iPhone. I Appen Path on kan man skrive rundt former. (Det er en betalingsapp)
Kaskelotternes sang er en klassiker i børnelitteraturen, som børn i dag stadig elsker at læse. Den udkom første gang i 1981 og lagde sig i slipstrømmen af 70’ernes samfundskritiske børnelitteratur.
70’ernes børnebøger skulle bevidstgøre og engagere børnene i verdens virkelige problemer som fx rovdrift på hvaler og olieforurening. Denne problematik er i Kaskelotternes sang pakket ind i en eventyrs-fortælling, hvor dyr har menneskelige egenskaber. Den pædagogiske vejledning lægger op til mange varierede tilgange før, under og efter læsning.
Under “Ideer til undervisningen nævnes blandt andet meddigtning, som giver eleverne mulighed for at for at bruge deres fantasi og på en eksperimenterede og legende tilgang, være med til at digte videre og på den måde give udtryk for deres indre forestillinger om teksten.
Desuden lægges der op til, at eleverne selv kan skrive et eventyr eller en fabel med dyr i hovedrollen og hvor nutidige forureningsproblemer inddrages.
Der er udarbejdet en pædagogisk vejledning og et overlay til e-bogen, som inddrager 4 centrale scener fra kortfilmen. Kapitelmærkningen til filmen kan bruges af den mellemtrins lærer, der ønsker at sammenligne bog og kortfilm.
Det er oplagt, at eleverne samarbejder om
Letlæst, spændende og tankevækkende roman til mellemtrinnet, der handler om, hvordan det er som tween at leve med et anderledes udseende (stort modermærke i ansigtet) i de sociale mediers tidsalder. Romanen lægger op til at tale om selviscenesættelse, at se anderledes ud, venskabers betydning og mobning i en klasse.
Man kan i forbindelse med fælles læsning af romanen se tv-dokumentaren “Anderledes end mig”, hvor virkelige menneske med modermærker i ansigtet fortæller, hvordan de har valgt at leve med det, og hvilken betydning det har, hvordan vi andre omtaler og reagerer på det.
Der er et overlay til e-bogen med spørgsmål i, som eleverne kan arbejde med selvstændigt, mens de læser e-bogen.
Man kan også lade eleverne lave youtube-videoer, som om de er med i en af de konkurrencer, som Kongen af Youtube sætter i gang i bogen fx “Find et emne, I ved noget om, og fortæl os 10 ting om det”. Måske man kan lave klassens egen konkurrence.
“Antboy – Tissemyrens bid” er første roman i serien om drengen, Pelle, som bliver bidt af en tissemyre og forvandles til en superhelt. Ifølge ham selv til tider en superskurk. Pelle aka Antboy lever af sukker, venskab og altid at stå op for sine kammerater, når de har brug for det.
Den pædagogiske vejledning vedrører overlayet til e-bogen, “Antboy – Tissemyrens bid”, men opgaverne i overlayet kan også anvendes til den analoge udgave af “Antboy”.
I den pædagogiske vejledning lægges der op til, at eleverne udtrykker sig igennem multimodale udtryk. fx. skal de prdicere en reklame, hvor de optagermed mobilen og redigerer den færdig på Skoletube. Desuden skal eleverne afslutningsvis lave en blog (Skoleblogs), der understøtter deres fortolkning af Antboy – tissemyrens bid.
Et eventyr om hvordan brødrene Jonathan og Karl efter deres død i landet Nangijala må kæmpe mod en tyrannisk hersker og en grusom drage for at give Nangijala retfærdighed og gode tider tilbage.
Brødrene Løvehjerte er en eventyrlig fortælling, som behandler de alvorlige temaer: død, ensomhed, brødrekærlighed, frihedskamp og mod. I litteraturundervisningen er det muligt at inddrage alle fortolkningsprocessens femfaser under kompetenceområdet, Fortolkning.
Det pædagogiske overlay i ebogen fokuserer på kompetenceområdet Fortolkning og inddrager
alle fortolkningsprocessens fem faser: Oplevelse/indlevelse, undersøgelse, fortolkning, vurdering og perspektivering.
Eleverne kan med fordel i grupper arbejde multimodalt med fortolkningsopgaverne, der er indeholdt i det pædagogiske overlay til ebogen.
13 korte gyserhistorier, der får det til at løbe koldt ned ad ryggen. En helt almindelig situation og en helt almindelig dag udvikler sig til et mareridt for bogens hovedpersoner
E-bogen indeholder underlægningsmusik og stemningslyde på oplæsningen, minder om et radiospil. Novellesamlingen kan enten læses i sin fulde længde, eller læreren kan plukke en tekst eller to, fx i forbindelse med et emne om ondskab, gys eller uhygge.
Teksterne er velegnede i arbejdet med alle faser af fortolkningskompetencen. I særdeleshed er novellerne oplagte i forbindelse med studiet af spændingsopbygning og overraskelsesmomenter. I oplevelsesfasen anbefales det at bruge e-bogens oplæsning med underlægningsmusik.
Herunder findes et link til et interessant undervisningsforløb “Det sidste gys”, der tager udgangspunkt i novellen “Gameboy”. Forløbet er udviklet med leg, undersøgelse og samarbejde for øje i en onlinevirkelighed. Forløbet har været en del af udviklingsprojektet “Distance Learning Through Play”.
DR’s dramadoku om skagensmaleren Anna Ancher formidler på fængende vis historien om en ung kunstner, som trods sit køn bliver en af sin tids mest banebrydende malere. De brevvekslinger, som indgår i udsendelsen gør, at vi kommer helt tæt på forholdet mellem Michael og Anna Ancher. En usædvanlig relationen for sin tid, fordi de som ægtepar indgår i et ligeværdig kunstnerisk parløb. Dramatiseringer gør livet i kunstnerkolonien i Skagen levende, og referencen til Krøyers værk “Hip hip hurra” er eksplicit. Eksperter bidrager undervejs med viden om Annas liv, værker, motiver og teknikker. Billedernes lys og farver skiller sig i dag ud fra de andre store skagensmalere. Hun kunne se noget, de andre ikke kunne.
Brug CFU-kapitelsæt med elevspørgsmål, hvis I arbejder med skagensmalerne eller “Det moderne gennembrud” i dansk eller billedkunst. Udsendelsen om Anna Ancher kommer som optakt til ustillingen “Hun er som et solskin” på Statens Museum for Kunst. Den ser Anna Anchers kunst i et nyt perspektiv. Få mere info via link til smk.dk. Lakserytteren har set samme udstillingen på Skagen Museum og viser I videoen herunder, hvordan eleverne selv kan eksperimentere med pasteller, blande farver, lege med lag og finde et hverdagsmotiv.
“Faget i Peru” er en DR-dokumentar om redningsaktionen, der fik de strandede danskere ud af Peru under coronapandemien. Den pædagogiske vejledning og kapitelsættet peger på, hvordan filmiske virkemidler kan skabe spænding, identifikation og autencitet vha. fiktions- og faktakoder. Det er helt almindeligt, at dokumentarer benytter sig af fiktionskoder, der kan skabe spænding, selv om den handler om virkelige mennesker og begivenheder. I stedet for nyhedstrekanten benytter dokumentaren “Fanget i Peru” sig af aktantmodellen og en støt stigende spændingskurve, som er kendt fra spillefilm, men den benytter også andre filmiske virkemidler, som er kendt fra fiktionens verden fx tilbageholdt information.
I den pædagogiske vejledning foreslås, at eleverne ligesom de strandede danskere, laver deres egne corona-optagelser, som fx. kan indgå i en webdok. Kapitelsættet peger på nogle af de filmiske virkemidler og indeholder elevspørgsmål.
Benyt evt. præsentation i nedenstående link til at forklare eleverne om fiktion- og faktakoder, og lad dem selv gå på jagt efter dem.
Arbejde med kortfilm, hvor temaet er “Freundshaft”. Venskaber og relationer i familien er temaer, som eleverne kan relatere til deres egen barndom og familieliv..
Den pædagogiske vejledning indeholder ideer til arbejdet med filmens temaer med fokus på forforståelse, ordforråd og mundtlig kommunikation.
Der er potentiale til at inddrage digitale værktøjer, når eleverne arbejder i par eller grupper.
I denne dokumentarserie i fire afsnit går dramatikeren Line Knutzon og kulturjournalisten Chris Pedersen vores kendte og elskede landskabsmalerier efter i sømmene. For findes maleriernes Danmark i virkeligheden – eller viser de snarere det Danmark, vi stadig drømmer om?
Der er et kapitelsæt med spørgsmål til udsendelsen, som eleverne kan arbejde med, mens de ser den. Her får de mulighed for at fastholde den viden om guldaldermalerne og deres malerier, som præsenteres. I vejledningen er der flere kreative ideer til opgaver til efterbearbejdelse af udsendelsen, hvor eleverne bl.a. kan optage et nyt filmklip til udsendelsen, tage fotos af det særlige nordsjællandske landskab i dag og omskabe dem til guldaldermalerier, eller nyfortolke gamle guldaldermalerier og give dem et mere moderne udtryk.
Læremidlet lægger op til en kobling mellem faglig tilgang til arbejdet med guldalderen – Eleverne forudsættes at have forudgående viden om perioden, og vil gennem stilladserede opgaver knyttet tv-udsendelsen samt kreative opgaver med at omskabe egne fotos til guldaldermalerilignede fotos. En legnede tilgang til at forstå perioden og periodens kunst, udtryk og æstetik.
Vi kommer tæt på krimiforfatter Katrine Engbergs arbejdsproces fra post-it-sedler på opslagstavlen, interview med en retsmediciner til besøg på gerningsstedet i DR’s serie ‘Krimiforfattere’. Undervejs fortæller litteraturekspert om genren ‘nordic noir’, og hvordan Katrine Engberg skruer en krimiplot sammen med en politibetjent i hovedrollen, der indsamler ledetråde og opklarer et mord til sidste. kapitelsættet ‘Skriv prolog til din egen krimi’ til dine elever, så de kan lade sig inspirere af Katrine Engbergs metoder og have fokus på autenticitet og sanseligt sprog, når de selv skriver. Kapitelsættet kan hentes på pdf og sendes til eleverne, så de kan have skriveopgaven med ud, når de er på jagt efter et findested/gerningsted i lokalmiljøet.
Eleverne skal ud fra inspiration gennem Katrine Engbergs metoder i egen skrivning have fokus på autenticitet og sanseligt sprog. Eleverne opfordres til at gå på jagt efter et gerningsted i lokalmiljøet. Eleverne medbringer artefakter, som kan markere et efterforskningssted fx små skilte med tal, afspærringsbånd, linieal osv. Her få eleverne mulighed for at lege og eksperimentere med krimi genren og bringe egen viden og fantasi ind i arbejdet med at skrive deres helt egen krimi.
Kompetenceområdet “skriftlig kommunikation – læsning” er et centralt afsæt for dette læremiddel. Alle fem titler er inddelt i kapitler, har tilhørende lyd, ordforklaringer, sammenfatning efter hvert kapitel og quiz, der relaterer til læseforståelsen. Illustrationerne underbygger tekster og er i tegneseriestil. Eleverne kan læse en eller flere af e-bøgerne i sættet. Lånes sættet til en elev eller en klasse – modtager eleverne alle 5 e-bøger. Du bør som lærer vejlede eleverne om, hvilken eller hvilke bøger han/hun forventes at arbejde med. I vejledningen er et centralt afsæt kompetenceområdet ‘skriftlig kommunikation – læsning’. Overordnet set giver læremidlet eleverne mulighed for at fokusere på læseforståelse, ‘den gode læseoplevelse’ og faglige områder knyttet til læsning. Det kunne være arbejdet med samtale eller ordforråd. I vejledningen er lagt vægt på opgaver, der sigter på at bruge e-bogsmediet.
Potentialet ift. digitale aspekter er, at der er lagt op til, at eleverne udnytter e-bogsmediet, fx ved at bruge bogmærker målrettet, til søgning af ord og til at udvælge tekstdele, som kommenteres, kopieres eller highlightes. Dertil er der mulighed for samskabelse og deling ifm. læsningen.
Vi følger de to unge danske soldater, Mads og Daniel, som brænder for at opleve krigens realitet i Afghanistan. I den fremskudte lejr Armadillo oplever de mandefællesskabet med porno, pc-spil som Counter-strike, smarte Vietnamcitater og barsk humor, men også de daglige rutiner og kedsomheden.
Den pædagogiske vejledning er rettet mod 9. – 10.klasse i faget dansk.
Materialet lægger op til bl.a. en analyse af filmens fortællestruktur og hovedpersoner, men også til en mere bred diskussion af emnet: Danske soldater i krig i Afghanistan.
I spillefilmsversionen, som også er streambar i mitcfu, er der lavet kapitelsæt ud fra berettermodellen. Her findes desuden henvisninger til perspektiverende tekster.
I arbejdet med analysen af filmen kan eleverne fx anvende TikiToki til udarbejdelse af tidslinje og podcast til samtale om missionen i Afghanistan er er en succes / fiasko og hvorfor?
Mads går i 7. klasse. Ved et tilfælde får han fat i det mystiske computerspil Alt, som kan styre hele verden. Mulighederne er mange – men det er konsekvenserne også. De fleste har vel leget med tanken om at kunne bestemme alt. Mads får muligheden … læs i Liv på spil, hvordan det ville gå, hvis Gud var en gamer.
Der er lagt op til, at eleverne arbejder kreativt med bogens tema. De kan fx vælge at lave en rap med titlen Gud er gamer. Eller de kan lave en præsentation af hardstylegenren inkl. musik- og videoklip. Der er også mulighed for at lave et tegneserieforløb over en af episoderne.
Togrejsen som det klassiske motiv for erkendelse. Mike mangler indsigt i egen situation. Romanen slutter på en mellemstation. Det fordrer, at han vælger den retning, hans liv skal gå. Mike beskytter sig selv ved at holde en ironisk distance til alt og alle + ikke mindst til sig selv.
Dokumentarudsendelserne, der linkes til, kan indgå perspektiverende i forløb med fx Ronnie Andersens roman ‘Akavet’ samt andre romaner om anbragte og omsorgssvigtede børn/unge.
Vejledningen giver et overblik over den røde tråd i det pædagogiske overlay, der knytter sig til e-bogen Akavet. Det pædagogiske overlay kan bookes sammen med e-bogen og består af en række opgaver, refleksionsøvelser samt eksterne ressourcer, som eleverne tilgår gennem aktivering af markeringer i selve romanteksten.
Vejledningen rummer forslag til elevopgaver før og under og efter læsning.
Herunder opgaveeksempler fra vejledningen efter læsning:
Eleverne kunne også producere et kort videointerview eller en podcast med fokus på bogens tema.
I udsendelsen besøger vært Merih Ugur nogle piger på en eliteskole for fodboldspillere og forsøger af finde svar på spørgsmål som fx “Wie oft trainiert ihr Fußball?”og ” Wie ist das Leben im Internat?”.
Hun besøger og interviewer desuden nogle piger der dyrker rytmisk gymnastik, og et par drenge som skater.
Udsendelsen kan fx anvendes i forbindelse med temaer som Freizeit, Sport. Den kan også anvendes, hvis der skal arbejdes med at producere egne voxpops/videoproduktioner.
For 7.-10.klasse.
Udsendelsen kan fx anvendes i forbindelse med temaer som Freizeit og Sport. Den kan også anvendes, hvis der skal arbejdes med at producere egne voxpops/videoproduktioner.
Den pædagogiske vejledning indeholder ideer til før, under og efter opgaver til arbejdet med filmens indhold og hovedtematikker.
Snyd er et stigende problem blandt eleverne på de danske gymnasier. Det har fået 20-årige Frederik Drews til at åbne virksomheden Fixminopgave. For han har fundet et hul i systemet, så han kan sælge opgaver og eksamensafleveringer til gymnasieelever, men uden at det kan opdages. Og gymnasieeleverne betaler Fixminopgave høje summer for at få de karakterer, der giver adgang til drømmestudierne. Se hvordan det foregår, og hør hvorfor så mange unge snyder.
Der er til udsendelsen udarbejdet en pædagogisk vejledning, som henvender sig til fagene Dansk og Samfundsfag i 9. og 10. klasse samt ungdomsuddannelserne.
Læreren tildeler tv-udsendelsen til klassens elever, så de kan arbejde med den i grupper og derhjemme – Eleverne kan benytte hjælp til hvordan de streamer http://wiki.mitcfu.dk/hjaelp-til-streaming/.
Eleverne kan, når de har set dokumentaren, samarbejde i grupper (virtuelt eller fysisk) med analyseopgaverne, som er beskrevet i den pædagogiske vejledning. Det er også muligt at gennemføre afslutningen af forløbet med en “retsag” mod fixminopgave.dk, der er nærmere beskrevet i vejledningen. “Retsagen” gennemføres for hele klassen – enten online – eller i selve klasserummet.
I udsendelsen begiver vært Merih Ugur sig ud i Berlin for at finde svar på bl.a. følgende spørgsmål: “Typisches deutsches Essen – was ist das?”, “Was ist dein Lieblingsessen?”, “Kann man bei euch in der Schule Süßigkeiten kaufen?”. Hun interviewer unge berlinere og besøger sammen med dem blandt andet ein Schnellimbiss, eine Schulcafeteria, ein veganer Café und eine Foodsharing-Organisation.
Udsendelsen kan anvendes i forbindelse med temaer som Essen, Jung sein og Berlin. Den kan også anvendes, hvis der skal arbejdes med at producere egne voxpops/videoproduktioner.
Hjerneforskeren og Harvard-professor Nouchine Hadjiikhani giver i denne tv-udsendelse en forklaring på fænomenet “pareidoli”. Kobra følger med en af verdens bedste gadefotografer, Bruce Gilden, på jagt efter Manhattens mest interessante ansigt. Med afsæt i tv-udsendelsen Ansigter arbejdes i denne vejledning med, hvordan ansigtet er nøglen til vores identitet. I vejledningen ses der på portrætter, selfies og der lægges op til at arbejde med det i forhold til selviscenesættelse. I vejledningen diskuteres desuden opfattelsen af det æstetiske i portrætter.
Der peges i vejledningen på mange mulige tilgange i arbejdet med portrætter/skønhedsidealet:
• Billedkommunikation
• Eksperimenteren med den visuelle formidlingsform
• Digitale medier
• Æstetik – hvad er skønhed?
Filmen er primært til brug i engelsk og historieundervisningen til emner som f.eks. Slavery eller American History i engelsk og Slaveriets historie aller Amerikansk historie i historieundervisningen.
Forneden findes en pædagogisk vejledning, der består af en række forslag til ideer og opgaver til at arbejde med film i engeslkundervisningen. Der er både forslag tilmundtlige og skriftlige opgaver, og derudover er det særligt fremhævet, hvor it, bevægelse og kreativitet er integreret i disse.
I vejledningen lægges der optil en kreativ og eksperimenterende tilgang til arbejdet med filmen og filmeens temaer. Filmen rummer variation i opgaver og aktiviteter, der motiverer og engagerer eleverne.
Der kan med fordel inddrages flere kreative værktøjer, hvor eleverne får en mulighed for at producere kreative multimodale fortællinger om filmens tema.
Miniserien berører relationer, rivalisering og store beslutninger i familien. Den pædagogiske vejledning herunder giver ideer til at arbejde med filmen før, under og efter. Opgaverne i vejledningen ligger inden for mundtlig og til dels skriftlig kommunikation. Der er ideer til opgaver, hvor læreren kan vælge opgaver, der passer til egen undervisning. Opgaverne er af forskellig sværhedsgradsgrad og dækker fortolkning, personkarakteristik, kommunikation samt historisk perspektiv. Der lægges op til gruppearbejde med mere åbne opgaver, hvor nogle har legende, eksperimenterende og kreativ karakter.
I den medfølgende pædagogiske vejledning lægges der op til, at eleverne samarbejder dels om om analytiske opgaver, dels om kreative og eksperimenterende tilgange, hvor der opfordres til digital produktion i elevernes arbejde med dramatisering og quiz produktion samt inddragelse af peer feedback processer.
Der vil i høj grad være gode muligheder for at eleverne kan samarbejde online om de undervisningsaktiviteter, der foldes ud i vejledningen.
Tv-udsendelsen er målrettet udskolingen og kan bruges i temaer som fx kulturforståelse, fordomme.
Dokumentarudsendelsen “Djævelens legeplads” beskriver livet for unge mennesker hos Amishfolket og kommer helt tæt på deres religiøse tro, og de valg som de skal tage, når de bliver ca. 16-20 år.
Den pædagogiske vejledning er rettet mod faget engelsk i 8.-10. klasse. Engelskundervisningen skal foruden at give eleverne kommunikative færdigheder også give dem interkulturelle kompetencer. Filmen er inddelt i kapitler, så det er nemt for læreren at finde frem til de steder, hvor væsentlige emner tages op (samt arbejdsspørgsmål til disse emner).
Facebookroman. Efterskolevennerne Mirabella, Rebekka, Tobias og Valdemar skriver med hinanden på Facebook. De hører ingenting fra vennen Johan, men finder snart ud af, at han har desperat brug for hjælp. I bogen møder vi fire unge, som kender hinanden fra et efterskoleophold. De mangler at høre fra den femte ven, Johann. Til e-bogen er udarbejdet et overlay, der fokuserer på arbejdet med de forskellige personer og deres kommunikation online. I overlayet er der bl.a. lagt op til skriveopgaver, hvor eleven skal skrive en nyhedsartikel. De skal undersøge og læse om emo’er og lave en logbog over anvendte slangudtryk.
Der lægges i den pædagogiske vejledning op til, at øgenavne der anvendes i romanen indsættes i en digital ordsky. Eleverne kan desuden bringe app’en TextingStory i spil, hvor de skriver sms’er mellem to af personerne i romanen. Hvad ville de skrive til hinanden? Hvordan og hvorfor? Her kan det undersøgende arbejde om personerne, som er lavet i Padlet, inddrages.