Leg og lær - elementær komposition
Om forløbet
I musik er der fagligt fokus på elevernes arbejde med elementær komposition og musiknotation. Det kan være en udfordring for musiklæreren, da der sjældent er rum, ro, tid og læremidler til at få det til at ske. Forløbet her er et bud på, hvordan lærere og elever i et rent online eller i et blended undervisningsforløb kan arbejde med komposition og notation. Forløbet er lagt an på, at det har en eksperimenterende og legende tilgang.
Formålet med dette forløb er at lege med musikkomposition på en undersøgende og eksperimenterende måde.
Forløbet er tilrettelagt således, at eleverne dels selv og dels i samarbejde med lærer og teammakker afprøver Song-Makers muligheder for at komponere og grafisk notere selvkomponerede melodier.
Forløbsbeskrivelse
Ressourcer
- Lærervejledning Leg og lær elementær komposition i musik
- Bilag 0 - Farver anvendt i Song-Maker - til lærer
- Bilag 0A - Om skærmklip
- L4-Bilag A - diatonisk basxylofon med navne på toner
- L4-Bilag B - Partitur som skema
- L5-Bilag C - partitur - eksempel på ikke glidende melodi med rytmespor
- L5-Bilag D - partitur - eksempel på glidende melodi med rytmespor
- Outro - bilag I - byg musik med online lego
Fag
- Musik
Klassetrin
- 3. - 5. klasse
Intention
Med dette forløb sætter vi elevernes legende og eksperimenterende tilgang til basale musikfaglige færdigheder i centrum.
Forløbet kobler instruktionsvideoer med stram styring af opgaveløsning og den frie eksperimentering med basale færdigheder i musikfaglig formidling.
Formidling af sammenhængen mellem partiturets elementer har traditionelt været en udfordrende formidlingsopgave.
Med en legende og digitalt supporteret tilegnelse får eleven mulighed for fordybelse og hypoteseafprøvning.
Eleverne skaber og justerer egne kompositioner, der fremsendes til peers og udvikles eventuelt videre i nye variationer.
På samme vis står det læreren frit at lege med forløbets forskellige elementer og tilpasse det til elevernes begejstring, formåen og årsplanernes andre elementer.
Ressourcer
Til forløbet er udviklet en grundig lærervejledning og understøttende læremidler som videoer, online lydindspilninger via Song-Maker og linkhenvisninger til formidlingsressourcer. Videoerne kan bruges af både lærere og elever.