Nedtællingen er i gang...

Lige om lidt kan du og din skole tilmelde jer vores nye projekt Digital Learning through Play! 

Tilmelder I jer, bliver I en del af et eksplorativt udviklingsprojekt, hvor I sammen med danske CFU-konsulenter og 5 – 7 andre danske skoler eksperimenterer med kreative og legende tilgange til den faglige undervisning med digital teknologi. Her vil vi sammen undersøge, hvordan lege kvaliteter som kreativitet, samarbejde, fællesskaber, engagement og nysgerrig undersøgelse kan indgå både i den faglige undervisning men også i skolens måder at samarbejde omkring udvikling af undervisning.

Hvordan og hvornår?
Projektets løbetid er fra maj 2022 – marts 2023. De udvalgte skoler skal arbejde med egne mindre lokale udviklingsprojekter, hvor både ledelse og fagteams arbejder undersøgende og eksperimenterende med skolens undervisningspraksis i samarbejde med CFU-konsulenter. De deltagende skoler får adgang til en række ressourcer, der kan understøtte og inspirere til arbejdet, både på team- og ledelsesniveau.

Til projektet opbygges et digitalt fællesskab omkring nye legende tilgange til undervisning med digital teknologi, som fungerer som en inspirationsplatform og netværk for lærere, skoleledelse og vejledere.

Projektet er støttet af LEGO fonden og det er gratis at deltage i projektet.

Læs mere om projektet her på hjemmesiden. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte projektleder Jette Aabo Frydendahl på mail JFRY@KP.DK og TLF 4189 7072.