Deltagelse

I dette projekt er vi undersøgende på legekvaliteter og en legende tilgang til undervisning, som kan skabe engagement og meningsfuldhed i undervisningen. Projektet handler altså ikke om leg i sig selv, men om undervisning og om hvordan vi kan skabe meningsfuld engagerende god digital undervisning.

Da det er et eksplorativt projekt, inviteres deltagerne ind i at undersøge, hvordan vi kan skabe god digitalt understøttet undervisning, der bygger på disse legekvaliteter. Der skal være plads til, at noget virker bedre for nogen end for andre, og der er rum for at afprøve og eksperimentere på forskellige måder med egen undervisning og egne elever.

Som deltager får man adgang til et online kursus. Kurset er bygget op over 4 online kursusdage af 2 timer over 6 uger. Der er her indlagt en periode mellem 2. og 3. kursusgang, hvor deltagerne skal eksperimentere med egen undervisning.

Kurset er bygget ind i projektets digitale fællesskab. Her får man adgang til forskellige ressourcer til de enkelte kursusgange og hertil knyttes et online fora til netværk, diskussion og udveksling af egne inspirationsmaterialer og gode ideer. Det digitale fællesskab er med andre ord projektets hjerte, og det er her, du efter endt kursus kan bidrage med nyt indhold samt netværke med andre dedikerede lærere.

Der er i foråret 2021 udviklet 25 kursusforløb, som du helt gratis kan deltage i.
Læs mere om kurserne her…