Det sidste gys
Om forløbet
I dette forløb skal eleverne arbejde med gysergenren på en eksperimenterende og kreativ måde. Forløbet tager udgangspunkt i gysernovellen Gameboy. Det grundlæggende narrativ i “Gameboy” bringer eleverne ind i en erfaringsverden, der for mange er velkendt og lystfyldt, nemlig computerspillets. En teenagedreng oplever, hvordan leg, spil, fantasi og gys bliver til mareridtsagtig virkelighed, da et nyt ukendt spil “Final fear” bruger ham som hovedperson og lader ham møde sin egen største frygt hjemme på teenageværelset.
Eleverne skal i faglige fællesskaber eksperimentere med og skabe en computerpersona og rædselsrum i valgfri modalitet, hvor de leger med spændingsopbygning og -udskydelse. De multimodale produktioner indlejres efterfølgende i fællesskabets samlede spilunivers. Klassen afslutter forløbet ved at alle “spiller” sig gennem tre valgfrie rædselsrum.
Forløbsbeskrivelse
Ressourcer
- Escape room Final fear
- Vejledning til escape room Final fear
- Digitale CL-strukturer
- e-boeger-vejledning-til-elever-og-foraeldre-2020-03-b
- e-bøger-kom-godt-i-gang
- Final Fear
- Gameboy
- Gyset flytter ind
- Persona
- Spørgsmål til feedback i digitale grupperum
- Lån e-bogen "13 historier" på mitCFU
- Digitale fællesskaber med DLtP
- DLtP-principper i dansk
- Et legende danskfag med DLtP
- En dansklærers erfaringer med DLtP
Fag
- Dansk
Klassetrin
- 6. - 7. klasse
Intention
Forløbet Det sidste gys er lavet som et bud på et forløb, der tager udgangspunkt i CFU´s E-bogssamling, for at afsøge de muligheder denne læringsressource har i et fjernundervisningsforløb, som har en kreativ og eksperimenterende tilgang.
Der er lagt vægt på at lave en høj grad af støtte til både lærere og elever, igennem de læringsressourcer der er udviklet, for at muliggøre en succesfuld afvikling i en fjernundervisningskontekst.
Forløbet kan også bruges i den almindelige undervisning.
Ressourcer
4 Power Points, for forløbets 4 undervisningsmoduler:
Gyset flytter ind – hvor eleverne introduceres for genren gys
Gameboy – hvor eleverne oplever forløbets gysernovelle
Persona – hvor eleverne samarbejder og eksperimenterer med at skabe en persona
Final Fear – hvor eleverne pendulerer mellem videoressourcer og selvproduktion
1 introduktionsvideo og 6 videoressourcer.
Derudover er der følgende ressourcer:- Spørgsmål til feedback i digitale grupperum
- Vejledning til elever og forældre om e-bøegr
- Vejledning til lærere om e-bøger
- Digitale CL-strukturer