Pilotkursus godt i gang med leg
Masser af leg, fejl og sjove digitale eksperimenter og (tålmodige) engagerede dygtige lærere
Så er endnu en uge med pilotkursus overstået, og det har været både sjovt, svært og lærerigt. Dygtige engagerede lærere har tillidsfuldt klikket ind kl. 14 tirsdag og torsdag og leget med, eksperimenteret, lyttet, arbejdet og planlagt den kommende periodes lokale små eksperimenter med en legende tilgang til digital undervisning.
Vi oplevede selvfølgelig teknik der drillede, og lege der endte med at få et andet indhold end forventet, hvor vi efter endt kursus kunne finde flere kreative udtryk fra deltagerne. Det bliver spændende at se, hvad disse engagerede lærere kommer tilbage med af erfaringer, når vi mødes igen i uge 49!