Fra rapportskrivning til kreativ formidling

I dette ressourceklodssæt dykker vi ned i, hvordan man kan bruge forskellige værktøjer fra fx Skoletube til at lave en legende formidling af naturfag, og derved styrke elevernes kommunikationskompetence.

forside-billede-ucn-natur-teknologi

Intention

For nogle elever kan naturvidenskabelig formidling være en udfordring, da der ofte er andre fagligheder i spil, end dem eleverne ellers oplever i en naturvidenskabelig undersøgende og eksperimenterende undervisning.

Det er inspirationen til, at vi her tager nogle digitale værktøjer i brug, som eleverne igennem en legende tilgang lærer at bruge, samt at de refleksivt skal forholde sig værktøjernes muligheder for at formidle naturfag.

Legende aktionslæring

Ressourcerne i denne ressourcepakke er designet til at løse noget forskelligt, alt efter hvor dig og dit team er i jeres udvikling, afprøvning og evaluering af undervisning. Derfor er ressourcer koblet til den fase, I er i, i jeres aktionslæringsforløb. Hensigten er, at I som team sammen er undersøgende på og eksperimenterer med, hvordan I kan arbejde legende med digital teknologi ind i jeres fag og undervisning.