Legende evaluering

I projekt Digital Learning through Play er vi nysgerrige på, hvordan man kan arbejde mere legende med evaluering, både som elevgruppe, lærerteam og ledelsesteam. 
Spørgsmålet er, hvordan vi kan udvikle nye kreative måder at evaluere undervisning på, så det understøtter det gode børneliv og bidrager til engagement og motivation hos både elever og lærere. 
Hvad sker der, når vores fokus flytter sig fra elevresultater til tegn på begejstring, fællesskab, mening, aktiv deltagelse og eksperimentering? Fokuspunkter der kan være svære at evaluere i elevprodukter og test.